Huse til salg i Danmark

Huse-tilsalg.dk

Huse til salg i Danmark

Huse til salg i Danmark

Søger du hus til salg i Danmark?

Så kan du finde de relevante informationer du har brug for her på Huse-tilsalg.dk

I menuen i venstre side finder du en oversigt med de forskellige store byer. Klik på et område for at læse mere om fordele og ulemper ved denne specifikke geografiske placering. 

Du kan også sætte dit hus til salg, eller starte din boligsøgning efter huse til salg i Danmark, ved at klikke på boligsøgnings-linksene til venstre.

 

Yderligere information

Sælg din lejlighed i Kbh og få flere kvadratmeter og en økonomisk gevinst

Overvejer du at skifte din bylejlighed ud med en grøn græsplane og rolige omgivelser, er mulighederne lige nu særdeles gunstige. Sælger du din lejlighed i hovedstaden og lægger flyttebilens rute mod Øst, Vest eller Sydsjælland, er der en større økonomisk skattefri gevinst i vente. I vest- og Sydsjælland er huspriserne faldet med hele 27 pct. hvorimod priserne på ejerlejligheder er steget med hele 35 pct. Priserne på de københavnske lejligheder er steget med ekspresfart de seneste år, fordi især mange unge søger ind mod Københavnsområdet. "Årsagen til dette kan være, at unge gerne vil bo tæt på arbejde og byliv. Men en del førstegangskøbere er også blevet fanget af de store prisfald på lejligheder i København fra 2007 til 2012. Det har betydet, at det har været svært at komme videre fra lejligheden uden et stort formuetab," lyder det fra Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom hos Realkredit Danmark. Læs mere i artiklen på business.dk

Optimismen breder sig til boligmarkedet

Danske Banks seneste prognose viser en fremgang i dansk økonomi. Fremgangen kan spores fra i dag og helt tilbage til midten af 2012. Opgørelser fra Danmarks statistik viser en fremgang på 1,5 pct. pr. kvartal. I forlængelse heraf har Steen Bocian, Cheføkonom i Danske Bank, justeret det tidligere skøn for prisudvikling. Danske Bank venter nu stigninger på 3,1 pct. i 2014 og 2,5 pct. i 2015 i boligpriserne. "Fremgangen understøttes af, at det ser ud til, at vi har lagt det værste af krisen bag os. Arbejdsmarkedet er i fremgang, hvilket reducerer husholdningernes usikkerhed omkring deres fremtidige indkomstgrundlag, hvilket igen øger købelysten" lyder det fra cheføkonomen. Læs mere om udviklingen i artiklen her

Hent store rabatter på din nye bolig

Store rabatter er nødvendige for at få solgt boligen Et gennemsnitligt parcelhus er i 1. kvartal sat ned med 10,9 pct. - 15,2 pct. lyder rabatten på for fritidshuse, 6,1 pct. for ejerlejligheder. "Det er i sagens natur klart, at der altid vil være store forskelle omkring disse gennemsnit, og der er boliger der sælges til første udbudspris, og boliger der sælges med en langt større priskløft end, hvad gennemsnittet antyder" lyder det fra Christian Hilligsøe, cheføkonom i Realkredit Danmark. Geografien spiller også en rolle i forhold til hvilke rabatter, der er at hente. På Lolland har boligsælgere måtte tage sig til takke med en salgspris på hele 32 pct. under udbudsprisen. Ikke overraskende placerer kommuner sig i Københavnsområdet med laveste nedslag i udbudsprisen. Lavest nedslag er at finde i Vallensbæk, Tårnby og Glostrup, hvor salgsprisen på et gennemsnitligt parcelhus ligger omkring 5 pct. under første udbudspris. Læs hele artiklen her

Konverter helårsbolig til sommerhus og hent gode besparelser

I 40 ud af 42 kommuner er det billigere, hvis man vælger en helårsbolig i stedet for et sommerhus som feriebolig - nogle steder er der besparelser på helt op til 62 pct. at hente, viser ny opgørelse fra Home. I 2013 blev flexbolig-ordningen indført og nyt forslag fra regeringen går på udvidelser af ordningen, så tilladelser til at anvende et helårshus som sommerhus bliver permanente. Opgørelse fra boligmarkedsstatistikken viser, at helårshuse i snit er 22 pct. billigere pr. kvadratemeter end sommerhuse, så kan du se bort fra en strandbeliggenhed er der altså gode penge at spare. Læs mere på epn.dk

Et splittet boligmarked i København

En rask cykeltur kan betyde en prisforskel på intet mindre end 44 pct. i København - For bare et årti var forskellen kun på 30 pct. I indre by ligger priserne på 1,2 millioner mere for 80 m2 i postnumrene 1000 til 1500 end i Kbh NV, som i øjeblikket er det billigste område. Valby er det næstbilligste kvarter med en rabat at hente på omtrent 1 million kroner, svarende til 37 pct. under priserne i Kbh K. Læs hele artiklen på business.dk

Skal danskernes mulighed for at orientere sig om boligmarkedet fratages?

Forbrugerrådet Tænk og Dansk Ejendomsmæglerforening mener, at politikerne er i færd med at fratage danskerne deres orienteringsevne på boligmarkedet. Politikerne vil forbyde oplysninger om brutto- og nettoomkostninger i salgsopstillingerne, forlyder det i Politiken. Det mener de to organisationer vil være et stort tilbageskridt for forbrugerne. "Vi forstår simpelthen ikke, hvorfor man vil fjerne brutto- og nettooplysningerne. Hvordan i al verden skal forbrugeren så kunne sammenligne boligerne og finde ud af, hvad det kommer til at koste dem at sidde i den enkelte ejendom? Så er forbrugerne nødt til at rende ned i banken og få lavet en ny beregning, hver gang de spotter en interessant bolig" lyder det fra Tina Dhanda Kalsi, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk. Erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) argumenterede for, at forslaget ville "give forbrugeren et mere retvisende billede af, hvad en ejendom reelt koster, når oplysningerne om brutto- og nettoudgifterne erstattes af oplysninger om ejendommens kontantpris og ejerudgifter" Læs mere om lovforslaget her

Kvadratmeterprisen på huse det højeste siden 2011

Kvadratmeterprisen på huse det højeste siden 2011 Foråret sætter sine positive spor selv på boligmarkedet Ny statistik fra Boligsidens Markedsindeks viser at prisen kvadratmeterprisen i dag ligger på sit højeste siden september 2011. Fra marts til april er der sket en stigning på 0,7 procent og den genenmsnitlige kvadratmeterpris ligger nu på 11.364 kr. Foruden prisstigninger og er også salgstiden blevet minimeret. Salgstiden på villaer er i gennemsnit faldet med 2,3 procent i april. Det svarer til et landsdækkende gennemsnit på 226 dage. Læs mere om udvikligen her

Boligen en forudsætning for et godt liv

Iflg. undersøgelse foretaget af Epinion for Nykredit mener 6 ud af 10 boligejere, at boligen er en forudsætning for et godt liv. Desuden mener hele 8 ud af 10, at boligen i dagens samfund opfattes som en del af vores identitet. Denne opfattelse stemmer godt overens med den stigning, der ses i forbruget af ting til hjemmet. Udgifter til boligen udgør nemlig i dag hele 22 pct. af det samlede private brug -  Omtrent dobbelt så meget som tilbage i 1970erne. Danskerne indtager dermed pladsen som det folkefærd, der bruger aller flest penge på hjemmet. Boligprogrammer og lign. fylder ligeledes mere og mere i tv-udbuddet. Det hænger iflg. forbrugerøkonom hos Nykredit, Johan Juul-Jensen, sammen med, at boligen i Danmark netop har denne følelsesmæssigt store betydning og markedet herfor er umætteligt. Læs hele artiklen her 
 

Laveste antal boligejere i 5 år, der ikke kan betale termin

Færre og færre boligejere har problemer med at betale deres termin. Realkreditten opgørelse viser, at kun 3.750 boligejere havde problemer med at betale deres realkreditydelse i 4. kvartal 2013.  "De stadig færre boligejere med betalingsproblemer vidner om, at både boligmarkedet og dansk økonomi er i bedring. Samtidig er renten fortsat meget lav, og det gør det muligt for mange boligejere at klare deres terminsbetalinger, også selv om de rammes af arbejdsløshed eller skilsmisse,« skriver hun i en kommentar til tallene" lyder det fra Lise Nytoft Bergman, boligøkonom i Nordea. Nordea har på baggrund af egne tal, tegnet sig et billede af hvilken boligejertype, der desværre oftest ender med at komme i klemme.
Et hovedtræk for denne boligejerprofil er først og fremmest, at deres lån er stort ift. deres ejendoms værdi. Herudover ses en overvægt at boligejere i aldersgruppen 40-49 med boliger beliggende i Syd- og Vestsjælland. 
Læs forklaringen her 

Timingen er altafgørende for dit boligkøb

800.000 danske kroner - Så meget adskiller boligkøbere fra henholdsvis 2007 og 2003. Boligejere, der underskrev deres købskontrakt i 2007 før finanskrisens begyndelse, står til gennemsnitligt at miste 375.000, hvis de skulle sælge deres hus i dag. Omvendt ville et boligsalg i dag inddrage en gennemsnitlig gevinst på 400.000 for boligejere, der lukkede handlen tilbage i 2003. (Ny undersøgelse foretagtet af Spar Nord) "De seneste ti år har budt på voldsomt store prisudsving på boligmarkedet, og det gælder både i den positive og negative retning. Men generelt set kan boligejerne holde pengene hjemme på deres boliginvestering, hvis de har købt før 2005" lyder det fra Martin Lundholm, chefanalytiker hos Spar Nord.  Men også demografien har en afgørende betydning for dit lod i det store boliglotteri. Særligt Region Sjælland er ramt. Her vil et hus købt i 2007 stå til at tabe 685.000 kroner svarende til et prisfald på 34 procent. Sammenlignet med Region Nordjylland, begrænser tabet sig til 7 procent, svarende til 93.000 kroner. Chefanalytiker Martin Lundholm påpeger dog at Region Sjælland er bedre stillet i andre perspektiver.  Læs artiklen her  for at finde ud hvor